onsdag den 13. juni 2012

Mode Skaber

Jeg stod i toget i dag, og skulle til at stå af. Tog-konduktøren (som er en kvinde) prikker mig på skulderen, tager fat i min ledning på mit headset, og siger: "du skaber mode, er du klar over det" jeg fortalte hende straks at jeg ikke kan hædres for den "gode stil" men at der vidst var en pige eller to før mig som fandt på det. MEN siger konduktøren. Du er den første jeg har set med det, og hvis du bliver ved med at bevæge dig rundt i offentligheden med det på, vil flere også begynde at gøre det.
Nu er jeg så bare spændt på hvor længe der skal gå, før end at jeg ser en anden i virkelighedens verden som har udsmykket sit headset med hama perler :)



tirsdag den 12. juni 2012

Yay, Jeg Vandt

Deltager af og til i forskellige giveaways. Denne gang deltog jeg i en sød giveaway på Tiiner`s blog.




 


Postbuddet kom i formiddag og afleverede en kuvert med disse to smukke farver. Neglelakken skulle
straks prøves.


søndag den 10. juni 2012

Sæt Igang

Jeg strikkede for et år siden et af de populære Marry svøb. Opskriften hentede jeg gratis på familiejournalens hjemmeside.




Jeg synes det var et fedt strikkeprojekt, og har besluttet mig for at starte endnu engang. Vil bare gerne strikke en i hvid, og gerne i en lidt blødere udgave. Forude ligger mange timer med svøbet på pindende, og jeg vil da også sørge for at have noget andet kørende sideløbende. Og jeg glæder mig!!
Målet for svøb nr. 2 er dog at jeg ikke vil lave fejl (også derfor jeg vil strikke på noget andet sideløbende for at give adspredelse). På det blå svøb er der alligevel en fejl eller 20 undervejs, men det bliver ikke tilfældet denne gang.

Sæt igang!


onsdag den 6. juni 2012

Tærte

Dejlig mad som kan laves efter humør, appetit og impulsivitet. Tærtedejen ligges an og man tilføjer hva lysten fortæller. Denne aftens tærte består af broccoli, skinke, bacon, mozzarella, coctailpølser, kartoffel og æg blandet med cremefraiche. Det hele fik 45 min i ovnen. Mums.


tirsdag den 5. juni 2012

Lys Eksperimenter

Jeg elsker stearinlys, og har dem stående tændt rundt omkring i lejligheden ca 70% af årets aftener. Jeg har længe godt kunne tænke mig at støbe mine lys selv, og har med den tanke i baghovedet samlet lysestumper/rester sammen gennem en lang periode.
Ideen er at købe forskellige glas i genbrugsforretninger, hvori jeg kan støbe de forskellige lys. For at prøve nogle teknikker af lavede jeg den anden dag to lys. efterhånden som jeg prøver det af, er ideen at lave forskellige farver og dufte.

De hjemmestøbte lys er helt ideelle til duftlys, da de brænder meget længe og samtidig ser dekorative ud. jeg blander 100% stearin i den smeltede stearin for at fremme kvaliteten, og brændetiden.












mandag den 28. maj 2012

Broderi

Vi har fået et nyt kunstværk til at hænge op på væggen her hjemme. Min svigermor har for ca 20 år siden broderet dette fantastiske broderi. Jeg får selv helt lyst til at bevæge mig ind i broderiets verden, når jeg ser på den.


Med Godt Vejr Kommer

Andre prioriteter. Mange af de almindelige indendørs gøremål bliver lagt til side, og jeg spæner ud i verdenen for at mærke hvad der her byder sig. Pinsen har budt på et væld af oplevelser. Det har bare været super dejligt at have fri til at nyde livet.