mandag den 28. maj 2012

Broderi

Vi har fået et nyt kunstværk til at hænge op på væggen her hjemme. Min svigermor har for ca 20 år siden broderet dette fantastiske broderi. Jeg får selv helt lyst til at bevæge mig ind i broderiets verden, når jeg ser på den.


Med Godt Vejr Kommer

Andre prioriteter. Mange af de almindelige indendørs gøremål bliver lagt til side, og jeg spæner ud i verdenen for at mærke hvad der her byder sig. Pinsen har budt på et væld af oplevelser. Det har bare været super dejligt at have fri til at nyde livet.

fredag den 18. maj 2012

At Komme Igang Igen

Efter mit farve fejltrin med min strikkede Lemon bluse , har jeg haft utrolig svært ved at finde motivationen til at strikke videre på andre projekter. Jeg kan desværre ikke finde den korrekte farve, og har indset at der går nogen tid før at jeg falder over den rigtige. Derfor kan jeg fortsætte med nogle af mine andre projekter fx. Denne puf. Og timen før end at jeg skal afsted på arbejde i eftermiddag, vil jeg bruge på at komme igang igen.



søndag den 13. maj 2012

Negle Eksperiment

En stille søndag hjemme, bliver i dag blandt andet brugt på at eksperimentere med neglelak. Synes en fransk manicure er super fin, men har altid svært ved at få den hvide kant lige. I dag forsøgte jeg mig med tape, grundfarve til at forsegle kanten, og pludselig var kanterne lige.

lørdag den 12. maj 2012

Lindved

Har i dag været til 27 års fødselsdag, hos nogle venner. En dejlig og hyggelig dag, med gensyn af gamle venner og nuværende.
Jeg valgte at være aktiv, og dermed tage cyklen derud. 8,6 km medvind - og modvind på vejen hjem. Dette skilt kørte jeg forbi, og jeg var ikke sen til at lave en overspringshandling fra den massive modvind. Jeg stoppede op og tog et billede, samt en lille pause.

mandag den 7. maj 2012

Det Første Lys

Jeg har i dag lavet mit første hjemmelavede stearinlys. Jeg har gennem længere tid samlet lyssestumper, og planen er at lave mange flere. Ville dog lige lave en hurtig prøve i for at få en forestilling om hvordan jeg skal gribe det an.

søndag den 6. maj 2012

DIY - Lyd Accessories

Køb perler i farver efter eget ønske. Jeg har brugt Hama perler i farverne 207-61, 207-62, 207-64. Der ud over skal du bruge en kniv/hobbykniv, samt et skærebræt (underlag der på skæres på).
Perlerne skæres på langs, og kan derefter sættes på ledningen.
Jeg lagde forskellige mønstre op før end at jeg begyndte, for derved at finde det mønster jeg ville benytte.