mandag den 19. marts 2012

At pudse kanter af

Hele sidste uge havde jeg taget ferie. Først og fremmest skulle denne bruges på at falde til ro, og bare flade ud. Jeg oplever ofte i mit liv, at jeg når jeg har denne tilgang finder fornyet energi, og motivation til at starte på forskellige gøremål, som tidligere har kunne være uoverskuelige at komme igang med. Jeg har længe haft et hængeparti med noget maler-arbejde i vores stue, hængende over hovedet. Og pludselig ud af den blå luft opstod motivationen, og lysten til at få dette lavet.

Da vi flyttede til Odense for lidt over 1 år siden malede vi stuerne hvide, med hver deres grønne firkant. Desværre synes jeg at kanten blev meget sjusket, og har længe gået og irriteret mig over at kanterne var ujævne.


Uha det var en rar fornemmelse at få kanterne ud af verden, og jeg er så glad for at gå og se på de lige kanter   og glæde mig over den spontane motivation.




Hvordan males lige kanter på væg; Malertape sættes op hvor kanten ønskes. (presses godt fast hele vejen ned ved at glatte ud med fingerspidserne.) Med en almindelig grydesvamp duppes malingen forsigtigt fra tape`en og udefter, så få gange som muligt. Kort efter rives tape`en af igen, med samme princip (rives af ind mod den våde maling) På denne måde opnås der en lige kant.
Det er vigtigt ikke at sætte tape op og derefter male som almindeligt med eksempeltvis en malerrulle, da den våde maling vil "kravle" ind under tape`en og kanten vil fremstå ujævn :) 
Ydermere kan man male den op-satte tape over med grundfarven (farven som er uden om firkanten). Dette forsegler kanten så malingen fra firkanten ikke kan løbe ind under.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar