mandag den 27. februar 2012

Fem-armet lysestage

Jeg købte for Ca. 3 måneder siden en 5-armet lysestage på genbrug. Den så i butikken en smule medtaget ud, og var mere orange end sølv. Jeg var sikker på at jeg ville kunne pudse den op, og at den så ville ende som en smuk skinnende sølv stage. Jeg gav 65 kr. ved kassen, og gik på vejen hjem forbi Føtex for at købe pudsemiddel til sølv.




Hvis jeg googler "pudsning af sølv" vil ordret KNOFEDT vise sig en del gange, og knofedt var den primære ingrediens under pudsningen af stagen. Men lige lidt hjalp det. Efter utallige søgninger for at finde ud af hvordan man fastslår at stagen ikke er sølv, og gentagne rensninger, måtte jeg indse at stagen ikke ville komme til at ligene "drømme-stagen". Jeg kunne hverken få den til at fremstå i 100% sølv look, eller 100% messing look. Derfor tog jeg til takke med det jeg havde, og satte lys i og har derefter brugt den, med det i baghovedet at jeg aldrig blev helt tilfreds med dens fremtoning. Dette på grundt af at den tydeligt virkede utrolig fake, da sølv og messingfarverne havde tydelige overgange forskellige steder på stagen.
Igår fik jeg så den ide at jeg ville prøve at male den. Jeg prøvede først at male lidt sølv maling på, og samtidig lidt sort, men ingen af farverne synes jeg passede til stagens form og look. Jeg tænkte; det må briste eller bære. Hentede den hvide maling, skilte stagen ad, og kastede mig så ud i projektet.




Jeg er super glad for resultatet. Jeg har malet hver enkelt del 4 gange, og da det er malet med pensel, kan man se penselstrøgende. Dette kan jeg personligt godt lide, da det ligner gips, og stagen fremstår lidt rustik. Jeg tror at jeg fremover bliver rigtig glad for stagen, og den får helt sikkert lov at tage del i mit hjem, længere tid end hvad den ville have gjort med sin oprindelige klædning.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar