mandag den 27. august 2012

Ny Organisering

Vores reol i stuen trængte efterhånden til en ny "indretning". Samtidig synes jeg at vi godt kunne bruge lidt mere til opbevaring af forskellige små-ting, som vi ikke vil have til at ligge og flyde. Fx mit strikke grej.

Før:





































Jeg købte to nye opbevaringskasser i IKEA, som er rimelig store, og giver plads til mange forskellige ting. Jeg gav 119 kroner pr. stk. Samtidig flyttede jeg mange af vores bøger ind i vores skænk, så de stadig er let tilgængelige, men ikke står fremme med alle deres forskellige farver og størrelser.
 http://www.ikea.com/dk/da/catalog/products/40223414/ (billede)





 







Efter:


 




 
 

søndag den 26. august 2012

14 Uger

Nu er der snart gået 14 uger siden, vores baby blev skabt. Jeg har stadig kvalme, men kan mærke at den kravler stille og roligt væk fra mig. Jeg er så desværre blevet overvældet af en følelse af ikke at kunne blive motiveret til noget, jeg har ingen overskud, ingen energi til at lave små ting her hjemme, jeg har mest af alt lyst til at grave mig ned under dynen på sofaen, eller i min seng. Jeg kan i perioder føle at min energi kommer frem, og så får jeg lyst til at lave alt muligt, men så hurtigt som den kom, ligeså hurtigt forsvinder den også igen. Jeg er begyndt at tage ekstra jern tilskud for at se om det eventuelt allerede er jern jeg er i underskud med.
Min mave begynder stille og roligt at vokse, og specielt om aftenen bliver den kugle rund, og hård. Jeg glæder mig helt vildt til på et tidspunkt at kunne mærke at den bevæger sig derinde bagved mit maveskind.

lørdag den 25. august 2012

Første Indkøb Til Baby

Jeg lavede i de tidlige uger en liste over ting, som engang skal købes ind til babyen. Jeg er meget interesseret i at spare penge, og går meget op i at finde en god kvalitet til gode penge. Det var bestemt ikke planen at jeg allerede når jeg var 12 uger henne ville spæne ud og købe baby udstyr, men en lille undtagelse pressede sig på da jeg så at jeg i Føtex (et åbningstilbud) kunne købe en drømmepose til 300 kroner, med en besparelse på 600. JA TAK tænkte jeg, og dermed er vores første baby udstyr i hus.




 

fredag den 24. august 2012

Er Det Normalt

At komme hjem fra en fysioterapeut-behandling med blå mærker? Jeg er I den ubehagelige situation at jeg tidligt er begyndt at døje med smerter i mit bækken området. Jeg er på baggrund af dette sygemeldt fra mit arbejde, og er blevet henvist til fysioterapeutisk behandling. Jeg har valgt mbfys i Odense, som er en privat fys, med en del erfaring med gravide. Jeg havde igår min første behandling hos hende, og hun var ikke blid skal jeg hilse og sige. NEJ hvor gjorde det ondt, og det var også med sætningen "du bliver nok lidt øm i morgen" at hun sendte mig ud af døren. Allerede efter behandlingen var jeg ødelagt i ryg og bækkenområdet, og da det blev sengetid senere på aftenen stillede jeg mig måbende foran spejlet. Mine baller var spækket med store plamager af blå mærker, det lignede nærmest aftryk fra hendes fingre. havde aldrig i mit liv regenet med at man kunne få blå mærker af at gå hos en fys.

Kan heldigvis gå og pleje mig selv lidt i dag, da jeg ikke har haft nogle planer.

 

mandag den 20. august 2012

Jeg Kan Strikke Igen

I dag har kvalmen næsten ikke vist sit grumme ansigt. Det har jeg udnyttet ved at få styr på et par af de punkter jeg har på min lange 'to do liste'. Har ind imellem taget mig en pause på sofaen med isvand, og et nyt strikke projekt. Jeg vil gerne have noget at strikke på ved siden af baby-svøbet som jeg pt. er igang med. Derfor har jeg startet op på et itui til min telefon.

søndag den 19. august 2012

Tilbage

Wow der er gået lang tid siden at jeg sidst har skrevet et indlæg. Jeg har så ofte tænkt på at skrive, men har den sidste tid, absolut ingen overskud haft.
Der er sket en meget stor begivenhed i mit liv, som har været årsag til at jeg de sidste ca 2 ½ månede har ligget på langs det meste af tiden, eller bare generelt ikke rigtig lavet det store ud over at arbejde og sove.

Jeg er gravid.



Det er helt vildt at tænke på at der vosker en lille levende baby inde i min mave. Jeg er i dag lidt over 12 uger henne, og er efterhånden ved at slippe af med kvalmens grusomme hånd :)

Graviditeten var planlagt, men det hele gik så hurtigt at vi begge blev meget overraskede over testen med de to streger.
Jeg gik i en uges tid og følte mig super uoplagt, havde nærmest en følelse af at få en begyndende depression. Jeg undrede mig meget over disse følelser, og endte så med at tage en test ca en uge før forventet mens. efter 3 min var den ene streg kun lyserød (negativ), og jeg lagde testen fra mig og smuttede ud for at lave noget andet. 20 min efter vendte jeg tilbage til badeværelset for at smide testen ud, men lagde her mærke til at der var dukket en ekstra svag streg op.
De næste timer fik jeg googlet løs "Svag streg, test efter de fastlagte min, kan en test være positiv efter mange min. osv." Det var vildt underligt. For en sikkerheds skyld testede jeg igen ca. en uge efter, og denne gang kom streg nr. 2 meget hurtigt frem. Den var god nok. !!!

Tror jeg har læst samtlige sider på nettet omkring kvalme, træthed og ubehag under graviditet. Og har også hilst på Ulrik en gang eller 100. Selvom jeg hver eneste dag har haft tydelige symptomer på at være gravid, har jeg stadig været i tvivl, lige indtil at vi så vores lille baby ligge og sparke med benene til ultralysscanningen i mandags :) Det var helt fantastisk!