mandag den 22. juli 2013

Måske En 19 Uger Gammel Tiger Er på Besøg??

Åhh SUK! Gamle kolik minder vælder op i mig i aften. Jeg har ofte været ved at bide baby-pigens sut i smadder (tager hendes sut i munden når vi går rundt, og hun ikke vil have den, og hermed et godt afreagerings redskab når pige skriger skriger og skriger) hun har bare skreget det meste af aftenen, eller ved nærmere eftertanke HELE aftenen. Husker med gru alle timer jeg har tilbragt med hende på armen i hendes måneder med kolik, bliver så ked af at tænke tilbage på perioden, da den rummer så mange forfærdelige følelser. 
I dag er baby-pigen plus minus 19 uger, og jeg har længe haft en mistanke om at tigeren var på vej. Vi har ved de andre to tigerspring haft en tydelig reaktion, og tror også den er sikker denne gang. 
Ved dette spring, 19 ugers springet er hun mere urolig end hun plejer, stilles ikke ved legetøjet ret længe af gangen, dasker til det og vil ikke undersøge med munden og hænderne. Hun sover maks 30 minutters lure om dagen, og kan helt sikkert ikke selv skifte søvnfase, og sover derfor ikke længere. Hun sover vildt uroligt om natten, ligger og sparker, drejer og "snakker". Hun bliver hurtigt irritabel, vil helts være hos mor hele tiden, og gerne i bevægelse. Har læst mig frem til at tigerspringet trappes op og eskalere for derefter at trappe ud igen, jeg håber virkelig at vi er på vej i den gode retning igen nu. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar